Berlin Marathon 2010 – Løbet!

Startskuddet skulle lyde kl 09:00. Vi boede i det sydlige Berlin, så der var lige 40 min transport tid til Brandenburger tor. Det passede fint med at stå op kl 6:45 da jeg så kunne nå at indtage og fordøje morgenmaden: 1.stk Powerbar Performance energi , 0,75L Endurance bevarage og 1 banan. Plus lidt almindelig vand mens vi gik og ventede på starten.. og naturligvis en kop kaffe… ikke at forglemme.

Det regnede hele dagen, så man blev lynhurtig kold, specielt da jeg skulle starte i gruppe H (jeps den langsomme) så vi kom til at stå stille de ekstra 20 min inden vi kom i gang med at løbe. Men nøj det var en fed stemning at stå sammen med 40.000 mennesker med samme mål, samme spænding og ikke mindst samme vilje til at gennemfører. (Okay nr. 1 havde åbenbart mere vilje end os andre, 2:05, crazy)

Splits

Split Tageszeit Zeit Diff min/km km/h
5 km 09:49:34 00:28:55 28:55 05:47 10.38
10 km 10:19:05 00:58:27 29:32 05:55 10.16
15 km 10:47:58 01:27:20 28:53 05:47 10.39
20 km 11:19:28 01:58:50 31:30 06:18 9.52
Halb 11:25:45 02:05:06 06:16 05:43 10.5
25 km 11:49:30 02:28:52 23:46 06:06 9.85
30 km 12:21:37 03:00:58 32:06 06:26 9.34
35 km 12:52:56 03:32:18 31:20 06:16 9.58
40 km 13:26:23 04:05:45 33:27 06:42 8.97
Netto 13:40:31 04:19:53 14:08 06:27 9.32

Kilde: http://berlin.mikatiming.de

10 km
Vi løb stort set i en stor klump, man zigzaggede ud og ind blandt andre løbere og det var utrolig svært at finde sit eget tempo. Gruppe H var jo en blandet flok, hvor hastighederne var vidt forskellige. Omkring de 10 km begyndte feltet at finde et tempo og der var bedre flow ved vanddepoterne Omkring 10 km røg der også en energi gel ind (puha de smager).

11-21 km
Turen forløb fint, det var jo ikke en ukendt distance og jeg følte også at, jeg kunne holde den hastighed jeg ønskede. Men omkring 15 km gik det ned i hastighed,  aftensmaden fra dagen før begyndte at rumsterer og man ønsker virkelig ikke at skulle holde på noget når der er 34 km tilbage (kunne jeg for den sag heller ikke). Så omkring 18 km måtte jeg pænt stille mig i kø til de opstillede toiletter… og toiletterne bliver kun benyttet til folk med dårlig mave, det var så gustent. (Note to self: Don’t eat out the day before a maraton)… Nå der røg 5-8 min på det, men maven var bedre efter besøget. Jeg rundede 21 km og armne strøg til tops, musikken fra bandet markerede halvvejen og bragte smil frem. Her indtog jeg den anden medbragte energi gel, da det passede med et vand depot.

22-32 km
Jeg havde kun løbet denne distance omkring 8 gange, men benene fungerede fint. Der var så fed en stemning at det ikke kan sammenlignes med en løbetur alene. Man glemmer lidt hvad man laver og nyder bare turen. Det sad dog i baghovedet at, min længste tur var 30 km og der ramte jeg virkelig muren omkring 28km. Men nej benene og kroppen havde go energi og den 3 gel blev indtaget. Det skal lige siges at der ved hvert anden depot var frugt og energi drik også…

32-36 km
Nu begyndte det at stramme til. Mine knæ var begyndt at blive ømme. Ja mine led generelt. Maven opførte sig atter træls og jeg måtte lave endnu et stop, på et endnu klammere toilet end ved 18km. Mit toilet besøg havde dog også den side gevinst at jeg var blevet kold og min krop rystede nu af kulde
På 34 km stod min kammerat og hans kæreste, det var super fedt og jeg havde virkelig brug noget opbakning. Billedet i som er øverst i indlægget er taget af Kim som han sagde. ”Han havde da energi til at stoppe og posere for kameraet”… tsk tsk…

36-39 km
Sidste energi gel blev indtaget. Varmen var kommet tilbage, men kroppen var begyndt at opfører sig underligt. Benene bevægede sig, men jeg kunne ikke få dem til at bevæge sig hurtigere, selvom jeg prøvede. Mine led var nu virkelig ømme. Tankerne fløj rundt, havde jeg ramt muren, men nej. Den kom ikke, der var simpelt for meget opbakning fra alle til at gå helt i stå. ”Skiltene med: Come on you can do” og ”Fight, your almost there” var så fedt at opleve. Jo mere lidende folk så ud, jo opbakning fik de. Der var en dansk tilskuer der råbte til en dansker der var gået i stå. ”Kom nu Bjarne (navnet stod på maven) Du er så sej og du kan klarer det, kun 2 km tilbage til sejr”. Bjarne livede helt op og løb igen. Fedt at opleve!

40- 42.195 km
Det her, var rent overlevelse. Min krop sagde stop og jeg kæmpede imod fornuften der sagde: Du skal gå. Folk omkring mig gik og tog sig til benene, folk heppede intens og med et blev jeg overhalet af en mand i bamse kostume… Det var sku flabet… Jeg kan huske min krop føltes helt stiv, armene låste sig fast i samme stilling. Jeg fik følelsen af at, have lyst til at græde. ikke fordi jeg var trist eller havde ondt, men kroppen anede bare ikke hvordan den skulle reagere, så den prøvede lidt forskelligt.
Det var også her folk med bløde brystvorter dukkede op (Jeps jeg havde husket tapen) Der var også nogen der havde slid sår mellem lårene, det var dælme gustent da blodet dermed løb ned af benene på dem.
41 km sagde skiltet! Vi løb blandt Berlins højhuse og dyre cafeer. Alt dette betød intet.  Jeg kunne se Brandenburger tor. Min nye viv viftede og råbte da jeg løb ind på pladsen, tror hun håbede på jeg lige kom over og gav et kys, men min krop havde lagt ruten, den kunne jeg ikke afvige, det var umuligt i mit hovede. Følelsen af at løbe ind på mål strækningen var helt uforklarlig, der var mennesker omkring en som bare heppede, stor-skærme og høj musik fantastisk… Jeg nåede målet! Krydsede Ziel… Det var nu en realitet, jeg havde gennemført mit mål: 42,195 gennemført på 4.19.59.

Efter målet
Da vi kom ind stod vi i kø for at få vores medalje, jeg havde allermest lyst til at bare at ligge mig ned, men der var folk alle steder. Det pissede stadig ned, så kroppen blev lynhurtigt kølet ned. Jeg rystede af kulde og selvom jeg skulle have haft massage, sprang jeg dette over da, det også foregik udenfor. Jeg skulle bare have noget tørt og varmt tøj på.

Da jeg langt om længe fik mig kæmpet forbi alle løbere og ud af det enorme mål område, skulle jeg finde de andre så jeg kunne få noget tørt tøj på. Da jeg fandt dem fik jeg lynhurtigt skiftet- Jeg var lidt ligeglad med at vi stod lige foran Reichstag.

Man skulle tro at, jeg havde lyst til noget varmt at drikke. Men det eneste jeg havde lyst til var bare en cola. Min største last… En cola. Herefter gik turen direkte hjem med S-Bahn, et hurtigt bad og så videre til vores hotel… Jeg var fyldt med endorfiner, koffein og træthed. 42,195 var overstået. Jeg var ikke i tvivl om at, dette ikke var mit sidste maraton. Nu skal vi bare under 4 timer. Hvilket maraton skal være det næste?

Links:
Resultater: http://goo.gl/qlhS

Video optaget i berlin: http://mysports.tv/events/BM10/redirect.asp?r=18056
(man skal se godt efter på de første, men de sidste er det nemmere)

Marathon fotos: http://www.marathonfoto.com/order_my_photos.cfm?BFI=867a6hb257&Language=en
(Check mine ben muskler på de sidste billeder. De var helt presset til maks)

Mit GPS ur: http://connect.garmin.com/activity/51028389

Om Jens Lund

Manden bag bloggen er 29 og har arbejdet professionelt med sport,motion og kost. Idag er han strandet på et kontor, men giver den gas på job og i fritiden. Med en baggrund som bioanalytiker og HD'er er det nørdede aspekt sikret.