“I skulle have nogle tæsk”

Lørdag formiddag var cyklen sporet ind til en længere tur. Malik fra idpoet.me havde sagt ja til at cruise med Morten fra Racegear.dk og jeg.

Malik er nogenlunde ca. 100% bedre form end os begge til sammen, og har sit næste Ironman om kort tid. Så der var lidt præstationsangst.

Turen gik nord på til Kalø slutsruin og var rimelig udramatisk på vej derud, Malik havde ikke kommenteret på vores 29km/t  men med et blev det åbenbart for meget for ham. Morten og jeg kravlede op af en lang bakke med 21 i snit. Pludselig udbrød Malik. “Forhelvede, så kommer i til en lang lige vej, og så ligger i fandme og feder den, I skulle have nogle bank”

og det fik vi så 🙂

Da vi trillede videre viste det sig imellemtiden, at vores tråd var rimelig uregelmæssigt ift en rutineret ironman, som vægter stabilt tempo og udholdenhed højere end vi åbenbart fattede.

“Var en kanon tur, sådan en triathlet bliver nu lidt pløkket i stængerne med sådan 2 cykel cowboys der angriber hver bakke som om den havde sagt noget om jeres mor.”

Jeg vælger at tage det som et kompliment og lukker dette indlæg.

Malik har forresten bosat sig Århus, så hvis du skal igang med lidt mere struktureret træning, tjek hans side ud. Det er fandmer billigt, hvis man sammenligner med den reelle tid der gives og resultaterne han kan opnå med folk.

Om Jens Lund

Manden bag bloggen er 29 og har arbejdet professionelt med sport,motion og kost. Idag er han strandet på et kontor, men giver den gas på job og i fritiden. Med en baggrund som bioanalytiker og HD'er er det nørdede aspekt sikret.